Vi søger en Senior Business Intelligence Consultant

Har du et skarpt øje for at optimere forretningsprocesser samt skabe overskuelige datavisualiseringer af komplekse data? Er du klar på at tage det næste skridt i din udviklingsrejse ved at arbejde i et dynamisk B2B miljø, hvor ingen arbejdsopgaver er ens, og der er plads til at prøve idéer af? Hvis du kan svare ”JA” til disse ting, så er du måske den rette til jobbet.

Du kan blive vores nye Senior Business Intelligence Consultant

Jobbet indeholder en masse elementer, som vil udvikle dine kompetencer indenfor bl.a. Business Intelligence, kundehåndtering og projektledelse. Du vil få muligheden for at have ansvar for dine egne selvstændige kundeporteføljer, mens du kan drage fordel af faglig sparring og case samarbejde med dine kollegaer. Her vil opgaverne variere ud fra kundens ønsker, hvorfor du vil komme i berøring med en bred vifte af datarelaterede problemstillinger.

Derudover tror vi meget på frihed til fordybelse i data, så du vil få mulighed for at udarbejde dine egne datamodeller, der kan effektivisere virksomheders forretningsprocesser. Endvidere vil jobbet også indeholde aspekter af ledelse, da du vil blive en ekstra go-to person for vores to studentermedhjælpere.

Vi forestiller os, at du har

  • Stærke kompetencer i Power BI, da det er vores hovedværktøj.
  • En god økonomi- og forretningsforståelse.
  • Et højt niveau i Excel – gerne med VBA-erfaring.
  • Et godt kendskab til SQL.
  • Et solidt grundlag for at tilegne dig Power Platform kompetencer.
  • Evner på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt, der er tilstrækkelige i et forretningsøjemed.
  • En grundig og detaljeorienteret tilgang til databehandling.
  • Et fedt drive samt et stort engagement i de ting, som du beskæftiger dig med (både personligt og arbejdsmæssigt).

Kom med på rejsen

Mind Your Business er en konsulentvirksomhed bestående af eksperter indenfor Microsofts førende Business Intelligence værktøjer såsom Power BI og Excel, der hjælper virksomheder med at foretage mere præcise, datadrevne beslutninger. Vi lever efter mantraet, at ærlighed, engagement og pålidelighed er nøglen til et godt samarbejde. Hvis du kan identificere dig selv med disse værdier, så vil du føle dig som blommen i et æg hos os. Vi er en ny virksomhed, som blev stiftet i år 2021, men vi oplever allerede en rivende udvikling, hvorfor vi ansætter medarbejdere i stor stil. Derfor vil du allerede blive den syvende medarbejder i vores fremragende team. Kursen er fastlagt mod toppen, og vi håber, at du vil med på rejsen.

Vi kan tilbyde

  • Et uformelt, men ambitiøst arbejdsmiljø, hvor meget intern sparring i teamet skaber gensidig kompetenceudvikling.
  • Spændende og varierende opgaver fra begyndelsen, som bl.a. skal udarbejdes for en række store virksomheder.
  • Meget flad struktur, hvor du i høj grad har mulighed for frit at administrere din tid og prøve idéer af.
  • Et favorabelt og fleksibelt arbejdsliv, som let kan tilpasses til dine individuelle behov såsom fritid og familieliv.
  • Hyggeligt kontor i Brabrand med en fantastisk udsigt til Brabrand Sø og Aarhus by.
  • En unik mulighed for at blive en del af en hurtigt vækstende virksomhed tidligt i processen.

Praktiske informationer

Arbejdstimer: Stillingen er fuldtid, men vi er fleksible med arbejdstimer.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Send meget gerne en mail til kontakt@myb.dk eller ring til partner, Andreas Hvejsel, på 50 69 97 99, hvis du har nogle spørgsmål til stillingen.  

Ansøgninger behandles løbende. Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Ansøgning foregår via formularen nedenfor 👇

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.